En åbning til verdensmarkedet

Når du går en tur i Århus eller i en anden driftig handelsby, ser du dagligvarer, tekstilvarer og langvarige forbrugsgoder. En stor del af de varer er kommet til Århus via havnen. 

Tager du derefter en køretur rundt til det år-husianske erhvervsliv og videre ud i det jyske opland, kommer du forbi en lang række virksomheder. De virksomheder fremstiller produkter, som eksporteres ud i verden via Århus Havn.

Havnedirektør Bjarne Mathiesen peger på, at Århus har direkte forbindelse til havne så langt væk som Kina og Japan – med regelmæssige afgange til flere end 60 havne i verden. 

Havnen har således en markant betydning for både erhvervslivet og for regionens borgere, idet Århus Havn tillige er en stor arbejdsplads. På selve havnen og i de afledte erhverv er der ansat flere tusinde mennesker.

Ud over den danske import og eksport beskæftiger Århus Havn sig også med transitgods. Det kan være varer fra Fjernøsten beregnet til forbrug i et østeuropæisk land. Godset kommer til Århus med et direkte skib fra Kina, omlades på Århus Havn og sejler videre med et feederskib til f.eks. Rusland. Transitgods udgør en stigende del af omsætningen, og på den baggrund etablerede Århus Havn i 2004 AAR^®HUB som den platform, hvor feederskibe fra Østersø-regionen udveksler gods med oversøiske containerskibe.

Århus Havn er Danmarks største containerhavn med en markedsandel på 65 pct. af de containere, der omsættes i danske havne – svarende til ca. 500.000 containere. Stillet op på én række når de fra Århus til Spaniens sydkyst.

”De seneste år har vi realiseret en pæn vækst i containeromsætningen. Og den tiltagende globalisering med øget samhandel på kryds og tværs af kontinenter giver os anledning til at tro på fortsat vækst,” siger Bjarne Mathiesen, der gerne fremviser en udvidelse på 335.000 m² nyt havneareal som et synligt bevis på den positive udvikling. De seneste ti år (1997-2007) har Århus Havn investeret én mia. kroner i nye havnefaciliteter.   

Men Århus Havn er mere end containeromsætning. Når regionens borgere nyder en mørbradbøf, er kødet baseret på foderstoffer, som er kommet over kaj i Århus. Det samme gælder de kul, der opvarmer boligen, og de byggematerialer, f.eks. sten og cement, der er brugt til at bygge huse og veje med.

Og når regionens borgere og erhvervsfolk kører om bord på Mols-Liniens færger på Århus Havn, så har de fleste brændstof i tanken – brændstof, der er kommet ind via havnen.

Bjarne Mathiesen, Havnedirektør