 |
 |
Iværksætter-genet støttes og trives i Århus |
|
 |
Århus oplever en stærk erhvervsudvikling og bestræber sig på at skabe attraktive rammer for iværksættere. Det sker blandt andet i tæt samarbejde med de institutioner, der målrettet arbejder med at hjælpe iværksættere i gang, så de får en levedygtig virksomhed.
Center for Entrepreneurship, Aarhus Universitet, henvender sig til studerende, dimittender og ph.d-studerende samt undervisere og forskere fra de højere og videregående uddannelser. |
 | |
|
 |
Gennem målrettede arrangementer får de kommende iværksættere klarhed over deres ideer og bliver klædt på til at starte en virksomhed. Siden starten i 2002 og frem til november 2005 havde ca. 5.000 potentielle iværksættere deltaget i forskellige arrangementer og coachingforløb. Centret er desuden koordinator for Venture Cup Midt/Nordjylland, der er en del af Europas største forretningsplankonkurrence. |
|
 | |
 | |  |
Kuvøser til de første år
Nye IT- eller IT-servicevirksomheder kan finde husly i det 10.000 kvadratmeter store nyopførte IT-Huset Katrinebjerg A/S, som udover 70 mindre virksomheder huser Innovation Lab og dele af Aarhus Universitet. Her kan iværksæt-terne hente inspiration og gode råd i forhold til deres virksomhed. En tommelfingerregel siger, at mens kun 10-20 procent af nystartede virk-somheder overlever de første tre år, er overle-velsesprocenten helt oppe på 50 for dem, der flytter ind i et iværksættermiljø. Udover sparring nyder iværksætterne godt af serviceydelser og faciliteter som mødelokaler, reception med tele-fonpasning og kantine.
Et andet iværksætter- og udviklingsmiljø findes i Toldboden på Århus Havn, hvor VækstVærk Århus blev etableret i 2004. Her kan kulturelle iværksættere blandt andet leje kontorpladser, få personlig rådgivning og indgå i et netværk af ligesindede.
|
|
 |
VækstVærk Århus arrangerer des-uden workshops med udgangspunkt i iværksæt-ternes behov og har tilknyttet praktikanter og medhjælpere, som iværksætterne kan trække på.
Vejledning til iværksættere Hos det private iværksættercenter Nyvirk er målgruppen iværksættere med indvandrerbaggrund, der bor i det såkaldte Urbanområde i Århus. Rådgivningen er gratis og tager især sigte på at gøre iværksætterne opmærksomme på de muligheder, der er for at starte egen virk-somhed. |
 | |
|
 | |  |
Siden etableringen i efteråret 2004 har centret rådgivet 75 virksomheder i Århus, typisk inden for detailhandel og import/eksport.
Virksomheds Start & Vækst er byens videns- og vejledningscenter for alle typer af iværksættere og virksomheder på op til 50 ansatte. Både butiksejeren og den internationalt orienterede iværksætter kan få gratis vejledning, få tildelt en mentor, deltage i netværksgrupper eller gå på kurser hos VirksomhedsStart & Vækst. Centret er i kontakt med ca. 2.600 iværksættere og mindre virksomheder på årsbasis.
Virksomhederne i Århus har gavn af universitet og byens andre højere læreanstalter. I Århusområdet har mere end hver fjerde beskæftigede en videregående uddannelse, mens det kun er hver femte på landsplan. |
|
|
| | |