 |
 |
Faktisk er det på vej til at blive en af de helt store familiesportsgrene, på samme måde som man så det med skisporten for 10-15 år siden.
At dykning er populært giver næsten sig selv. Det rummer elementer af naturoplevelser, frihed, teknik og sammenhold. Og så rummer det desuden et godt element af skattejagt og udforskning.
De fleste har på et eller andet tidspunkt stået på en havnemole og tænkt over, hvad der gemte sig i dybet. |
 |  | Lars Stenholt Kirkegaard
Lars er Daglig Leder på Diver Group Scandinavia og
har derudover været aktiv dykker siden 1989. Han
har dykket i store dele af verden, men er stadig mest
fascineret af Skandinavien. |
|
|
 | |  |
Tidligere var det både besværligt og dyrt at lære at dykke, men udviklingen i både udstyr og undervisning har gjort det nemt og billigt som aldrig før at undersøge, hvad der gemmer sig på bunden af havet.
Rejs og dyk
I dag kan man tilmelde sig et dykkerkursus samtidig med, at man booker en ferie. I mange tilfælde kan man endda starte på teorien og bassin-træningen herhjemme, og nøjes med alt det sjove i havet, når man ankommer til dykkerstedet. Det sikrer, at tiden ikke spildes i et teorilokale på ferien, samtidig med at man får god tid til at stille alle de dumme spørgsmål. Denne form for ferieuddannelse er i kraftig stigning herhjemme, og den eneste ulempe den har, er at de mange varmt-vands dykkere alt for sjældent kommer hjem og får prøvet at dykke i Danmark. Dermed snyder de sig selv for en stor oplevelse. |
|
 |
Familiesammenhold
Dykning er en makkersport. Et af grundprincipperne i rekreativ dykning er, at man skal opretholde et makkersystem for at kunne yde hinanden assistance, hvis der skulle opstå problemer. Men det er også ment som en filosofi omkring begrebet ”fælles glæde er dobbelt glæde”. Dykning påvirker de fleste af de sanser, vi har, og efter et endt dyk er man så fuld af indtryk, at det er umuligt at huske dem alle. |
 | |
|
 | |  |
Hvis man som familie dyrker dykning som ferieaktivitet eller weekend-hobby, opnår man et fællesskab og nogle fælles oplevelser, som mange sportsgrene har svært ved at matche. Alene transporten til og fra dykkerstedet er en måde at komme ud i noget af den danske natur, som man sjældent ser. Hvor mange har f.eks. været ved Mariager Fjord? Eller Stevns, Fornæs fyr, Langeland, Lille-bælt, Sønderborg Fjord eller bare på Moesgaard Strand? Enhver dykkertur betyder en natur-oplevelse både over og under vandet, og der er altid noget at se for hele familien. |
|
 |
Århus bugt
Århus er en gammel middelalderby, og vand-vejen har været brugt i over 1000 år. Flere steder kan man se rester af stenalderbopladser, og hele vejen rundt om kysten findes der store tangbælter, hvor fisk og andet dyreliv boltrer sig. Hvis ikke man er interesseret i et egentligt dykkerkursus, kan en tynd våddragt og et sæt med maske, snorkel og finner gøre underværker.
|
 | |
|
 | |  |
Havørred og multer er regelmæssige gæster i det lave vand, og småtorsk og fladfisk findes overalt. Med en tynd våddragt kan man dykke otte ud af årets 12 måneder.
Prøv selv
Hvis du har fået lyst til at prøve at dykke, eller overvejer at gøre dykning til familiens næste fællesprojekt, har Århus flere gode dykkerforretninger. Du kan finde dem på Undervandsmagasinet DYKs hjemmeside, hvor du også kan finde masser af interessant læsestof om dykning herhjemme og i udlandet. www.dyk.dk.
|
|
|
| | |