 |
 |
Århus – de kendte arkitekters by |
|
 |
Århus markerer sig ved at have to bygningsværker med i Kulturministeriets kulturkanon: Århus Rådhus, der er tegnet af arkitekt og designer Arne Jacobsen i samarbejde med arkitekt Erik Møller, og Aarhus Universitet, der er tegnet af arkitekterne C.F. Møller og Kay Fisker. Pladsen i det gode selskab er ikke overraskende. Århus er hjemsted for nogle af Danmarks største og mest kendte arkitektfirmaer, for eksempel C.F. Møller, Friis & Moltke, Kjær + Richter, Arkitema, 3XNielsen, Schmidt, Hammer & Lassen, Pluskontoret og CUBO Arkitekterne. Alene byens 10 største tegnestuer beskæftiger knap 900 medarbejdere. |
 | |
|
 | |  |
Og der kommer fortsat nye tegnestuer frem, blandt andet A.A.R.T og Cebra. Ikke mindst på grund af tilstedeværelsen af Arkitektskolen Århus, der siden 1965 har holdt dynamikken levende i det århusianske arkitektmiljø.
”Arkitektskolen har et inspirerende og internationalt miljø, der sikrer, at vi på tegnestuerne har let ved at finde nye arkitekter, og hele tiden bliver tilført et godt råstof”, siger Kim Herforth Nielsen, arkitekt og medindehaver af 3XNielsen.
|
|
 | |  |
Kim Herforth Nielsens personlige favoritbygning i Århus er Rådhuset, og han mener, at der er nok af visionære arkitekter i Århus til at fortsætte den flotte linje.
”Den fortsatte vej frem er, at vi holder fast i, at projekter skal tage udgangspunkt i visioner og ideer, i stedet for at starte med at se på, hvad vi har råd til”.
Arkitekt og medindehaver af 3XNielsen Kim Herforth Nielsen |
|
 |
Et synspunkt som arkitekt Knud Friis fra arkitektfirmaet Friis & Moltke kan tilslutte sig. Han var en af foregangsmændene bag arkitektskolen og sad i det udvalg, der tilrettelagde skolen og ansatte de første lærere. Fra 1967 og tre år frem var han også professor på arkitektskolen.
”Vores ambition var at få skabt et godt miljø for arkitekter og bygningskunst uden for Køben-havn. Og det, synes jeg, er lykkedes. Arkitektskolen har været en gevinst for Århus, fordi den har skabt grundlag for en inspirerende og udfordrende dialog mellem arkitekter, bor-gere og politikere”, siger Knud Friis.
Professor og arkitekt, Friis & Moltke Knud Friis |
 | |
|
 | |  |
Han mener, at der findes megen god arkitektur i Århus, men for ham er det arkitektoniske tyngdepunkt stadigvæk Aarhus Universitet og den omkringliggende park, der er tegnet af ar-kitekterne C.F. Møller og Kay Fisker. Knud Friis mener, at de begge var fremragende arkitekter, og at C.F. Møllers tegnestue i sig selv var en god skole for unge arkitekter.
”Man må huske på, at arkitektur er som et puslespil, hvor mange brikker skal falde på plads. Hvis formen postuleres uden baggrund i funktion og øvrigt indhold, bliver den overfladisk. I god arkitektur skal bygherrens ønsker og krav gå op i en højere enhed med arkitektens formmæssige ambitioner”.
Af de nyere arkitektoniske tiltag fremhæver Knud Friis fritlægningen af Århus Å i byens centrum. Fra at være en stærkt trafikeret gade er en del af Åboulevarden nu blevet en oase med cafeer og bymiljø. Som han udtrykker det: ”Dér har kommunen alligevel skabt noget værdifuldt”. |
|
|
| | |