Forsiden
Kommunen
Uddannelse
Byen
Kultur & Turisme
Sport & fritid
Dykning er sjovt og populært
Steno Museet
Dansk Varmblod
Danmarks Nationale Hestesportscenter
Erhverv & vækst
Bogen
Billedgalleri

Steno Museet

Steno Museet – Danmarks Videnskabshisto-riske Museum – ligger i Universitetsparken og er en del af Aarhus Universitet. Museet har en af landets største samlinger af videnskabeligt ud-styr, som giver publikum et indtryk af natur- og lægevidenskabernes historie fra oldtid til vore dage. Museets udstillinger fortæller om de mænd og kvinder, begivenheder, opdagelser og fænomener, der har haft afgørende betydning for den naturvidenskabelige kulturhistorie. Der er instrumenter og forsøgsopstillinger, som indbyder den besøgende til selv at tage del i ud-forskningen af naturen.

På museet findes et planetarium, hvor man kan se stjerner og planeter, bedre end man kan se dem fra de fleste steder på jorden. Planetariet råder over det mest moderne udstyr, som kan få tilskueren til at føle sig hensat til fjerne steder eller andre tider. Den medicinske urtehave rummer over 300 plantearter. Vandkunsten i urtehaven er en hyldest til en af Danmarks største videnskabsmænd, Niels Stensen (Steno).

I 2009 åbner museet en helt ny underjordisk udvidelse. I langt højere grad end i det nuværende museum vil publikum, herunder børn og unge under uddannelse, møde natur- og lægevidenskabens fascinerende verden i en blanding af udstillinger, oplevelser, aktiviteter samt præsentation af forskningsresultater og aktuelle videnskabelige begivenheder.

Gennem et højt aktivitetsniveau og målrettede undervisningstilbud vil museet medvirke til at placere naturvidenskaberne som et væsentligt element i hele vor kultur.

 

www.stenomuseet.dk