I Den Gamle By er Danmarkshistorien på vej til fremtiden

Unge par går rundt i Den Gamle By med hinanden i hånden og studerer møbler og boligindretning i renæssance, barok og klunketid.
De suger til sig, for de er selv i færd med at indrette et hjem. Haveinteresserede noterer sig med interesse 1800-tallets tradition med at bruge salvie som kantplante i køkkenhaven.
Bygningskyndige bliver bekræftet i, at kalkning nu engang er både smukkere og sundere end plastikmaling.

Og andre rynker på næsen, når køkkenpigen fra 1864 byder på en smagsprøve. Men straks de har smagt, blive de forundrede og glade over, at søbekål både er sundt og smager godt.

Kan bruges til noget

Museets gæster kan bruge historien til noget. Og det er også lidt morsomt!

Pointen er, at man ikke skal lave museum for tingenes skyld eller for historiens. For tingene er døde, og historien er forbi. Nej, man skal lave museum for menneskene i nutid og i fremtid.

At besøge et frilandsmuseum er på en eller anden måde ligesom at rejse til et fremmed land. Man ser noget anderledes, der sætter egen hverdag og tilværelse i perspektiv.

Det er næsten som at gå ind i historien. Man står ikke uden for og kigger på historiens efterladenskaber i glasmontrer med lange tekster til. Nej, man er midt i den historiske virkelighed. Og i Den Gamle By kan man både lugte, smage og gå i dialog med historien.

Hele tiden noget nyt

I Den Gamle By sker der hele tiden noget. Der bygges huse, der kommer nye museer til, der laves udstillinger, og der eksperimenteres med nye måder at fortælle Danmarkshistorien på.

Den Gamle By har netop opført Eilschous Bo-liger, som er det hus, hvor H.C. Andersen blev introduceret til litteraturens og kulturens verden. I løbet af kort tid bliver Dansk Plakatmuseum en del af Den Gamle By. Og neden under det hele samarbejder Den Gamle By og Aarhus Universi-tet om at gøre byhistorien vedkommende.

Den Gamle Bys største satsning de næste mange år bliver at bygge et kvarter, der viser, hvordan vi har levet og arbejdet indtil for ganske nylig. Et kafferisteri, en isenkræmmer, en Tatol, men også den tyrkiske grønthandler, studentens hybel og måske en pornobutik skal der være.

Museet skal tale til sanserne, til følelserne.

Også en virksomhed

Kvalitet forudsætter en ordentlig økonomi. Og på moderne museer er en substantiel egenindtægt et vigtigt økonomisk redskab i bestræbelserne på at skabe udvikling.

Det er baggrunden for, at Den Gamle By også har skabt faciliteter for møder, konferencer og vip-arrangementer. For eksempel power-point i Helsingør Theater, besøg i bryggeriet, appetitvækker på den aktuelle opera og til slut gourmetmiddag på restaurant Prins Ferdinand – alt sammen i Den Gamle By.

Som kulturvirksomheder er museerne en del af den oplevelsesøkonomi, der nu tegner sig som et af de største vækstområder på verdensplan. Det er vigtigt, at museerne selv er med til at udvikle de nye muligheder.