From Aros to Aarhus

Aros
Aarhus, beautifully situated on the bay, dates back to the early Viking Age. The first settlement at this site was on a sandbank rising above the marshland north of the Aarhus River at the bottom of the river valley, right on the coast. In the 10th century the first settlement, of which very few traces have yet been found, developed into the town of Aros, nesting behind the ramparts and moat which were constructed around the town in c. 950.

By 948 Aros had grown sufficiently in both size and importance for a bishop of Aarhus to be appointed. As neither the town nor the country had yet converted to Christianity, the bishop was a missionary bishop, and the church which was subsequently erected was not accommod-ated within the ramparts, but approx. 500 metres west of the town.

This church was replaced by the first cathedral which was dedicated to St Nicolas. The cathedral was built after Aarhus became a cathedral city in connection with Svend Estridsen’s divi-sion of the country into dioceses and parishes in c. 1060. The cathedral was built of calcareous rock and granite boulders, being of the same size and appearance as a large village church, but with a three-aisled crypt. This is now the oldest preserved brick church room in Scandinavia and is situated under the chancel of the existing Church of Our Lady (Vor Frue Kirke).

Skt. Clemens staden

Biskop Peder Vognsen af den indflydelsesrige Hvideslægt havde ved sin indsættelse i 1191 et ønske om at gøre Århus til en mere markant bispeby, end den tidligere havde været. Han iværksatte opførelsen af en ny og større domkirke, der indviedes til Skt. Clemens, de søfarendes helgen, midt i den voldomkransede by. Den 93 meter lange røde teglstensdomkirke med det himmelstræbende tårn rejste sig som en meget markant bygning centralt i byen med kun to stokværk høje huse og omgivet af bispegård, kapitelhus, kannikeboliger, katedralskole m.m. Bispestolen har domineret byen.

Samtidig skete der en stor omstrukturering af byen med anlæggelse af Lille – og Store Torv samt hele det gadenet, som vi den dag i dag færdes på i midtbyen. Desuden havde byens bebyggelse bredt sig uden for volden både mod nord ad Mejlgade og Studsgade og vest ad Vestergade og på sydsiden af åen.

Købmændenes Århus

Med Reformationen blev bispestolens dominans i byen brudt, hvilket gav mere plads til den voksende købmandsstand. Byens styre, der bestod af købmænd, byggede et nyt rådhus lige foran domkirkens vestfacade.

Den fortsatte blomstrende handel og dertil stigende priser gav købmændene økonomisk baggrund for at opføre nye store købmandsgårde i bindingsværk i den centrale del af byen.

Af de mange krige, som Danmark deltog i gennem 1600-årene, fik svenskekrigene i 1643-45 og 1657-60 direkte følger for Århus. De fremmede troppers besættelse, plyndringer og direkte svensk bombardement af dele af byen ude fra bugten forarmede sammen med et øget skattetryk, nedgang i handelen og pestens hærgen byen.

Gårde og huse forfaldt, og de ødelagte blev ikke genopført. Indbyggertallet faldt fra de ca. 4.000-4.500, der boede i Århus omkring 1550 til 3.474 i 1672.
Først i slutningen af 1700-årene blev tiderne igen gunstige for handelen med landbrugsprodukter, og købmændenes omsætning og antallet af skibe, der var hjemmehørende i Århus, nåede snart fordums højder. Nu begyndte de første mindre fabriksvirksomheder at blive etableret langs åen f.eks. et sæbesyderi, tobaksfabrikker, garverier og farverier. En udvikling der fortsætter i 1800-årene og for alvor tager fart efter 1850.

Århus havn

Århus Å har lige fra byens spæde start tjent som havn for skibstrafikken til og fra byen. Efterhånden som skibene blev større, blev det vanskeligere at sejle ind i åen, og flere og flere skibe har formentlig måttet ankre op på reden, indtil den første kysthavn med dampskibsmolen blev taget i brug i 1861. Lige siden har havnen konstant været præget af vækst og udbygning fra åhavn over kysthavn til storhavn.

Industribyen Århus

Århus blev omkring 1870 jernbaneknudepunkt for den østjyske længdebane, og kombinationen havn-jernbane satte for alvor fart i den industrielle udvikling. Der blev oprettet et Jernbane-værksted i 1862, det senere Centralværksted.

Der kom flere jernstøberier som f.eks. Frichs i 1854, der udviklede sig til en stor lokomotiv-fabrik, Aarhus Palmekærnefabrik i 1871, der blev til Århus Oliefabrik og nu til AAK Aarhus-Karlshamn, Otto Mønsteds margarinefabrik i 1883 og mange andre større og mindre virksomheder.

De mange virksomheders store behov for ar-bejdskraft medførte en sand strøm af tilflyttere fra oplandet. Fra 1850, da Århus var landets fjerdestørste by, til 1901 voksede indbyggertallet fra 7.886 til 51.814, og Århus var nu Danmarks næststørste by. For at skaffe boliger til de mange nye århusianere voksede nye bydele frem, blandt andet Frederiksbjerg, Trøjborg og Ø-gadekvarteret.

Storårhus

Forstæderne lå som en ring omkring købstaden og afskar Århus fra udvidelsesmuligheder, efterhånden som byen var fuldt udbygget i årene efter Besættelsen. Det betød, at virksomheder og borgere flyttede til forstæderne, og skattegrundlaget i købstaden stagnerede. Kommunalreformen i 1970 betød, at købstaden blev lagt sammen med forstæderne og 11 sognekommuner til Århus Kommune. Hermed var der sat en udvikling i gang, der for alvor gjorde Århus til en storby

Flere af de store gamle industrier er lukket og erstattet af nye højteknologiske virksomheder. Århus er i dag en markant uddannelsesby, hvor ikke mindst Aarhus Universitet, der blev oprettet i 1928, præger byen. Hertil kommer også en af landets største tekniske skoler med rødder tilbage til 1828, samt lærer- og pædagogseminarier.